Om Kielberg Advokater
Kielberg Advokater er et af provinsens største kontorer, beliggende i fabrikant Søren Christian Brandts gamle palæ. Firmaet blev grundlagt i 1988 ved en sammenlægning af to advokatfirmaer. Ved sammenlægningen havde vi det mål, at den enkelte jurist skulle have mulighed for at fordybe sig og videreuddanne sig inden for de områder, han eller hun interesserede sig for.
Siden hen har firmaet vokset sig større, således at vi idag beskæftiger 60 medarbejdere, heraf 20 jurister, men målsætningen er stadig den samme.
Alle jurister på kontoret har den brede og alsidige juridiske indsigt, der er nødvendig for at yde en kvalificeret rådgivning inden for såvel erhvervsretlige som privatretlige spørgsmål. Ingen enkeltperson er dog i dag i stand til på alle områder at opnå den viden og den erfaring, der kræves for at yde den bedst mulige rådgivning. I erkendelse heraf har vi til stadighed tilstræbt at specialisere os, og kan således i dag yde kvalificeret rådgivning, ikke blot inden for almindelige juridiske emner men også inden for de enkelte specialområder. Vi kan derfor på et højt fagligt niveau betjene husets klienter inden for alle juridiske grene.