OPP

Hvad er OPP?
Offentlig-Private Partnerskaber (OPP) er en samarbejds- og organisationsform, der kan være velegnet til at løse offentlige bygge- og anlægsopgaver i et offentlig-privat samarbejde.
OPP karakteriseres ved udbud af et offentligt projekt, hvor blandt andet finansiering, etablering og løbende drift og vedligehold er sammenkoblet i et samlet udbud.
OPP minder som aftaleform på mange måder om de almindeligt kendte partnerings- og partnerskabsaftaler. En væsentlig forskel er dog, at det i et OPP er den private part, der foretager investeringerne og afholder udgifterne, mens den offentlige myndighed herefter løbende betaler den private part for de ydelser, som myndigheden modtager over kontraktperioden, eksempelvis for en myndigheds anvendelse af en bygning.
Samarbejde over lang tid
En anden ting, der typisk adskiller OPP-aftaler fra andre aftaleformer, er, at de gerne løber i en længere periode på måske 20–30 år, hvilket er begrundet i den ofte store initialinvestering, der bliver foretaget af den private part.
I løbet af en periode på 20–30 år er det sandsynligt, at der sker ændringer af både lovgivning og samfundsforhold. Det er derfor vigtigt for både den offentlige og den private part fortløbende at sørge for velkvalificeret advokatbistand.
Hvordan kan vi hjælpe?
Vi er et full-service advokatfirma og bistår gerne med juridisk rådgivning om alle aspekter af den proces, det er at gennemføre et OPP-projekt. Det gælder lige fra de indledende forundersøgelser over gennemførelsen af udbud til indgåelse af kontrakt og den efterfølgende drift.
Specialer og kompetencer
- Relevante forundersøgelser
- Udarbejdelse af udbudsbetingelser mv.
- Udarbejdelse af kravspecifikation
- Kontraktkoncipering
Advokater og advokatfuldmægtige med denne kompetence


