Entrepriseret og lejeret

Entrepriseret
Køb og salg af erhvervsejendomme samt bygge- og anlægsprojekter indeholder en lang række juridiske spørgsmål, der ofte kan give anledning til konflikter, som risikerer at fordyre og/eller forsinke projektet.
Vi yder den juridiske rådgivning, der skal til for at undgå sådanne konflikter, og her er den grundige udarbejdelse af kontraktgrundlaget et centralt element.
I de tilfælde, hvor det kommer til en konflikt, fører vi løbende sager ved såvel de almindelige domstole som ved Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed.
Lejeret
På det lejeretlige område gælder et komplekst regelsæt. Det stiller store krav til opfyldelsen af formalia ved lejekontrakters indgåelse, ændring af lejevilkår, opsigelse mv., da en manglende opfyldelse har afgørende betydning for lejeaftalens parter.
Vi har et specialiseret kendskab til den erhvervsleje-retlige regulering, og inden for alle aspekter af dette område yder vi løbende advokatbistand til klienter i forbindelse med udarbejdelse og indgåelse af lejekontrakter og i forbindelse med tvister ved Boligretten.
Overdragelse af fast ejendom
Køb og salg af fast ejendom er ofte en stor beslutning, der kan få væsentlig indflydelse på en virksomheds fremtidige, økonomiske situation.
Derfor er det afgørende, at alle nødvendige undersøgelser gennemføres, og at det aftalemæssige grundlag for købsaftalen er i orden, før den bindende underskrift sættes på papiret.
Vi sikrer din virksomhed kyndig advokatbistand vedrørende alle juridiske og praktiske problemer i forbindelse med køb og salg af fast ejendom. Og skulle der undervejs eller efter en handels indgåelse opstå problemer, har vi mange års erfaring med førelsen af retssager vedrørende tvister og mangler ved fast ejendom.
Specialer og kompetencer
Vor boligrådgivning omfatter bl.a. rådgivning, gennemgang og kontrol af:
- Købsaftalen
- Ejendommens pris
- Ejerskifteforsikring
- Forsikringsforhold
- Miljøforhold
- Hæftelser
- Servitutter
- Finansiering
- Skat
- Udarbejdelse af skøde og handlens ekspedition
- Udstykninger og sammenlægninger af ejendomme
Advokater og advokatfuldmægtige med denne kompetence
Nyttige links
- www.borger.dk/Emner/bolig-og-flytning/lejebolig/leje-af-privat-bolig/Sider/huslejenaevn.aspx - information om huslejenævn
- www.kielberg.com/ejendomsadministration.aspx - ledige lejligheder, erhvervslejemål samt garage og parkeringspladser.





