Karriereforløb for advokatfuldmægtige

Jeanette L. Johansen, Advokatfuldmægtig

Når du ansættes som fuldmægtig hos os, kan du være sikker på 2 ting: Du bliver altid tilknyttet en erfaren advokat, som du kan sparre med og søge vejledning hos, og du kommer hurtigt til at få ansvaret for dine egne sager. Samtidig vil du også altid kunne sparre med husets øvrige advokatfuldmægtige.

Vi ved af erfaring, at den bedste og sikreste måde at udvikle sig fagligt på er igennem ansvar. Og vi tror på, at de unge jurister, som vi vælger at ansætte, er både dygtige og selvstændige nok til at kunne forvalte dette ansvar fra første dag. Når de samtidig ved, at de aldrig er ”alene i verden”.

Du vil i løbet af din fuldmægtigtid stifte bekendtskab med flere af husets kompetenceområder, da vi lægger vægt på at uddanne alsidige advokater. Du får således god mulighed for at udvikle dig inden for de juriske felter, som du brænder mest for.

De fleste af vore klienter er erhvervsklienter, og ved større og mere komplekse sager arbejder vi ofte i tværfaglige teams. Dette bidrager både til din dygtiggørelse, og du får herigennem indblik i de øvrige advokaters kompetenceområder.

Du er altid velkommen til at sende din ansøgning til os ved at uploade dit CV. Selv om vi ikke måtte have nogle ledige advokatfuldmægtigstillinger her og nu, er vi altid interesserede i at modtage ansøgninger fra dygtige jurister.